Uplevel

Hos Uplevel er vi specialister strategi og analyse baseret på mere end 20 års erfaring fra en række af de største virksomheder i Danmark og Norden. Vi har ikke færdiglavede koncepter eller løsninger, som vore kunder skal passes ind i. Vi kommer med os selv og en tro på, at vores tilgang og erfaring, kombineret med kundens indsigt gør, at vi kan skabe de bedste resultater sammen.

En række associerede konsulenter med meget stor erfaring indenfor hver deres felt gør, at vi aldrig går på kompromis, men altid tilbyder vores kunder den bedste rådgivning. Vi har ikke et større antal talentfulde unge mennesker, der sidder og kopierer skabeloner hjemme på kontoret. Hos os får man altid en erfaren konsulent, med hands-on erfaring sat på opgaven.

Vi bruger tid på at sætte os ind i vores kunders behov, så vi er sikre på, at den løsning - vi leverer - også er en løsning, der giver den største værdi og kan anvendes direkte i din virksomhed. Derfor plejer vi at sige, at vi ikke arbejder for vores kunder - vi arbejder med dem.

 

Som rådgivningsvirksomhed arbejder vi med analytisk og strategisk rådgivning, men varetager ofte også mange af de kommunikationsopgaver, som følger med. Vi dækker således hele spekteret fra den overordnede virksomhedsstrategi til selve udmøntningen i form af f.eks. konkrete kampagneaktiviteter eller anden kommunikation. Som eksempel kan nævnes strategien bag Network Zealand. Her har vi ikke kun faciliteret arbejdet med strategien, men også udarbejdet den brochure, som netværket anvender i sin markedsføring.

Vi har særlig stor ekspertise inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor vi bl.a. har udarbejdet virksomheds- og markedsstrategier, men også procesoptimering (LEAN) for at sikre en bedre udnyttelse af virksomhedens ressourcer og en større kundetilfredshed. 

 

Netop et område som kundetilfredshed er også en af vore kernekompetencer.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jo mere tilfredse dine kunder er, desto mere køber de af dig! De er loyale og er samtidig ambassadører for din forretning.

Derfor er det en god idé at fokusere på kundetilfredsheden.

Men hvordan oplever dine kunder reelt din forretning?

De færreste mindre virksomheder måler deres kundetilfredshed af den ene årsag, at det er for dyrt til at give mening. Det er derfor vi har udviklet KundeIndex.

Nu behøver du ikke nøjes med at gætte på, hvad der gavner din forretning og hvad der ikke gavner den. Med KundeIndex får du et præcist billede af kundetilfredshed og loyalitet blandt dine kunder, og hvad der gør en forskel på din bundlinje – uden at det vælter dit budget.

Konceptet er målrettet og fleksibelt og kan tilpasses netop din virksomheds særlige behov.

For os er en kundetilfredshedsmåling ikke bare spørgsmålet om en sur eller glad smiley. Derimod er det er vigtigt strategisk værktøj, der kan have stor betydning for virksomhedens udvikling og arbejdet med kunderne og det har i sidste ende stor betydning for indtjeningen.

Vores erfaring med kundetilfredshedsmålinger omfatter især den finansielle sektor og autobranchen.

Hvis du kunne tænke dig at vide mere om hvad vi kan gøre for netop din virksomhed, er du altid velkommen til at kontakte Direktør Ole Keinicke Christensen på telefon +45 7220 6603 eller mail ole@uplevel.dk